Selvom vi bruger strømpegarn til alt muligt – sjaler, børnetøj, bluser osv., så er der nu heller ikke noget i vejen med at strikke et par strømper!
Og der er så mange muligheder for at lege med forskellige teknikker i opslagning, rib, hæl-konstruktioner, tå-former – og ind imellem kan man give den gas med mønstre… Kun fantasien sætter grænser for, hvordan en strømpe kan udsmykkes med hulmønstre, snoninger, strukturer, farver…
Og nu vil vi prøve noget nyt:
Hver måned får vi et nyt sortiment hjem. De har et særligt mønster, som lægger op til at lege med teknikker (hvis man da ikke bare vil strikke en strømpe i glat).
Vi ser på farverne og mønsterforløbet, og så laver vi et design og en opskrift, som vi synes passer til netop det garn.
Oktober måneds StrømpeKlubPakke koster 99,-. Den indeholder garn til et par strømper, opskrift på månedens strømper og en lille overraskelse.
Traditionen tro laver vi, i samarbejde med Facebookgruppen Sisse’s Sjaler en sommersamstrik.
I år har Sisse Chytræus designet et lille sjal i familie med SøsterSjalet…derfor hedder det selvfølgelig LillesøsterSjalet. Sjalet er et lille sjal/tørklæde, perfekt til en sommerdag. Strikketøjet er lille, bare 3 nøgler, så det er kuffertvenligt. Strikketøjet er også “snakkevenligt”, så du stadig kan være social mens du strikker. -og så er det både sjovt og hurtigt at strikke!
Vi sætter i gang d. 1/7 Vi har pakket kits i Hjertegarns Lana Cotton 212, som er et lækkert, blødt helårsgarn med et fint farvekort. Kittet indeholder 3 nøgler Lana Cotton 212, opskriften på LillesøsterSjalet og så har vi kvit & frit lagt et symærke til dit sjal med i pakken. https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/kits/kit-til-lillesoestersjalet/
Materialer: LANA COTTON 212, strømpegarn (eller andet garn i samme tykkelse) i 3 farver: 50 g af hver farve (fv. 1: ca. 50 g / fv. 2 ca. 50 g / fv. 3 ca. 20 g) Rundpinde (60 eller 80 cm) nr 3½ 2 stk. strømpepinde nr 3½
Bemærk: Tørklædet strikkes i to dele, kanten strikkes på efterfølgende.
Strikkefasthed: 24 m/ 25 retriller = 10×10 cm på p 3½ Hvis strikkefastheden er anderledes, påvirkes garnforbruget, og sjalet bliver større eller mindre.
Elsebeths udgave af LILLESØSTERSJALET i COTTON BAMBOO
Du skal ikke melde dig til for at være med, bare strik med og del gerne billeder af dit LillesøsterSjal i Facebookgruppen Sisse’s Sjaler.
Du kan sagtens strikke med med dit eget garn og bare købe opskriften.
Brug #lillesøstersjalet når du deler billeder på de sociale medier, så kan andre lettere finde dem.
Elsebeth har designet Ingeborgs Striber, som er en fin sommertop, der ligeså godt kan bruges som vest resten af året. Den er multistribet og kan strikkes i lige det stribemønster du har lyst til at strikke. Smalle striber, brede striber, tilfældige striber…lige dem du har lyst til. Toppen er strikket oppefra og ned og har en pæn bådudskæring.
Ingeborgs Striber bruger samme mængde garn i alle størrelser: 6 nøgler LINEA, ét i hver sin farve. Linea er et let og lækkert sommergarn med 37 % viscose / 34 % hør / 29 % bomuld og løber 215 meter på 50 gram.
Vi har pakket fem forskellige kits. Dem kan du se her i webshoppen: https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/kits/ingeborgs-striber/ Du kan også finde dine egne farver hvis du kommer forbi os i Nørkleriet. Vi har en kurv med flere fine farver, lige til at blande til dit eget kit fra.
Nye farver til ny Ingeborgs Striber
Kittene er på supertilbud til 174,- kr (normalpris 342,-) …det gælder selvfølgelig også hvis du selv blander et kit. Opskriften følger med i kittet, men du kan købe den uden garn her: https://www.noerkleriet.dk/vare/ingeborgs-striber-2/
Elsebeth sætter Ingeborgs Striber i gang i løbet af ugen…du kan følge med på vores Instagram og Facebookside. Der er ingen start- og slutdatoer, vi skal bare hygge os med at strikke sammen.
Vi håber, at I vil strikke med og glæder os til at se hvilke striber I finder på undervejs i jeres egne Ingeborgs Striber.
Kære alle sjalselskere! Nu er vi klar med detaljer og kits til påskens KnitAlong i samarbejde med Facebookgruppen Sisses Sjaler.
Vi er også blevet grebet af årets dille med små tørklæder, så Sisse Chytræus har designet et lille sjal, som passer perfekt til forår & sommer. Vi er selv ret begejstrede for det nye tørklæde, som vi kalder PÅSKEPJANK. Tørklædet kommer i to udgaver: Et helt enkelt og et lidt mere pyntet. Det enkle har fokus på farver i kanten, mens det mere pyntelige har….ja, det kan vi desværre ikke afsløre endnu 😉
Materialer: ARWETTA CLASSIC (eller andet strømpegarn med 210 meter pr 50 gram) 1 nøgle i 5 forskellige farver: Fv. 1 (ca. 30 gram) Sort (ca. 15 gram) Råhvid (ca. 15 gram) Fv. 2 (ca. 10 gram) Fv. 3 (ca. 10 gram i version 1 og ca. 30 gram i version 2) Strømpepinde og rundpind (80 cm) nr 3
Datoer: Påskens KnitAlong kommer i to dele. Første del kommer Palmesøndag og anden del følger Skærtorsdag.
Opskriftdelene lægges ud i Facebookgruppen Sisses Sjaler. Meld dig ind i gruppen, hvis du ikke allerede er medlem. Her kan du dele billeder af dit tørklæde og se hvad de andre medlemmer lægger ud. Gruppen har en rar tone, og her er hjælp at hente, hvis man går i stå. https://www.facebook.com/groups/807110096092690
Kittet indeholder 5 nøgler ARWETTA CLASSIC …og det er faktisk nok til at strikke to PåskePjank af!
Du kan se vores farveforslag her, eller selv sammensætte dit eget kit. Vi har Arwetta Classic i mere end 70 flotte farver i vores webshop, så der skulle være mulighed for at finde din helt egen favoritkombi mellem dem: https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/arwetta-classic/
HUSK AT -det er SKRUPGRATIS at strikke med, når du har meldt dig ind i Facebookgruppen Sisses Sjaler. -du skal ikke melde dig til KnitAlong, du skal bare strikke med hvis du har lyst. -Strik i dit eget tempo, der er ikke en slutdato du skal være færdig til. -du kan bruge garn fra din egen samling, det er ikke et krav at du køber hos os. -opskriftens dele bliver lagt i Facebookgruppen under filer og bliver liggende bagefter.
Vi håber, at I vil købe garn til jeres PåskePjank hos os i Nørkleriet. Det er selvfølgelig ikke et krav for at være med, men det vil hjælpe os til fortsat at kunne lave GRATIS KNITALONGS to gange om året til jer.
De bedste forårshilsner fra Elsebeth & Sisse
Administrer samtykke til cookies
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.