SOMMERSAMSTRIK!

Denne sommer skal vi strikke DEN SPANSKE TRAPPE vol. II

Tørklædet er en let sommerudgave af Den (gamle) Spanske Trappe.


Tørklædet er fint til sommer- og feriestrik!
Det fylder ikke meget i kufferten og det er enkelt at strikke, så du kan være selskabelig med dine rejsekammerater mens du strikker.
Tørklædet er med vilje lavet, så det passer med 2 nøgler strømpegarn (ét i hver farve) og rester i sort+hvid (ca. 10 gram af hver).

Opskriften købes lige her: https://www.noerkleriet.dk/vare/opskrift-til-den-spanske-trappe-vol-ii/

Vi har lavet 4 fine kits i lækre pasteller (uden sort+hvid for dem har du sikkert en masse rester af fra de forrige sjaler).
Garnet er JAWOLL SILK som er et lækkert og blødt strømpegarn fra Lang Yarns.
Du kan se de fine kits her: https://www.noerkleriet.dk/vare/kits-til-den-spanske-trappe-vol-ii/

Hvis du vil strikke i andre farver, kan du helt selv lave din egen kombi af Arwetta her: https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/arwetta/

Vil du strikke i bomuld kan du bruge COTTON 8 (2 nøgler i hver farve): https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/cotton-8/

Hvis du har et par lækre nøgler strømpegarn derhjemme, så kan du nøjes med at købe opskriften.

Opskriften købes lige her: https://www.noerkleriet.dk/vare/opskrift-til-den-spanske-trappe-vol-ii/

Vi håber at I vil lege med på vores SommerSamstrik.
Den er som sædvanligt lavet i samarbejde med Facebookgruppen SISSE`S SJALER. Det er en gruppe dedikeret til sjalstrikning (af Sisse’s Sjaler), hvor vi laver KnitAlongs af hemmelige sjaler til jul og påske og SommerSamstrik (af et ikkehemmeligt sjal) i sommerferien.

Materialer:
JAWOLL SILK (eller andet blødt strømpegarn):
1 nøgle af fv. 1 + 1 nøgle af fv. 2
Rester af sort + hvidt strømpegarn (ca. 10 g af hver farve)
Rundpinde (60 eller 80 cm) nr 3½

Bemærk: Tørklædet er en sommerudgave af sjalet ”Den spanske Trappe” fra bogen
Sisse’s Sjaler 2.
Tip: Tørklædet kan strikkes større eller mindre efter lyst. Beregn mere garn hvis du
strikker tørklædet større.

#denspansketrappevol2
Idé & design Sisse Chytræus / ChytræusDesign

PS!
-Du behøver ikke at købe garnet hos os for at deltage…..men, vi bliver så glade hvis du gør det 🙂
-Du skal ikke melde dig til – bare strik med når du har lyst/tid/ferie!
-Del billeder af dit tørklæde med #denspansketrappevol2 så alle de andre kan se det.

Vi begynder den dag det passer – og det skal ikke være færdig til en bestemt tid.

KH
Elsebeth & Sisse
Nørkleriet

INTERNATIONAL STRIKKEDAG OG BYFEST I VANLØSE

På lørdag d. 13/6 fejrer vi både WWKIPday (World Wide Knit in Public Day / International Strikkedag) og Vanløse på den anden ende (vores årlige byfest).

Vi fejrer byfesten nede i vores ende af Jernbane Allé med GRATIS UDENDØRSSTRIK fra kl 10 til 13.

Vi sætter vand over til en hyggelig formiddag med strikkepinde og MASSER AF GODE GARNTILBUD.

Det er som altid skrupgratis at deltage i vores fællesstrik, du skal bare komme og strikke med og hygge dig sammen med andre skønne strikkere.
Vi sætter vand over til en spand kaffe/the.

Vi sætter alle vores stole ud, men tag en taburet eller klapstol under armen, hvis du være sikker på en siddeplads.

KH Nørkleriet

PS! Vi aflyser fællesstrik i anledning af regnvejr, men ikke de gode garntilbud.

Det hele foregår på JERNBANE ALLÈ 28 i Vanløse
på lørdag d. 13/6 kl 10 til 13.

STRIK & KAFFE

Vi byder op til STRIK & KAFFE!

NØRKLERIET og CUSTOM KA’FE
samarbejder om en dejlig aften med lækker kaffe og hyggelig strik.

Niels & Lasse fra Costum Ka’fe laver kaffen.
Elsebeth & Sisse fra Nørkleriet er klar, hvis du har brug for hjælp til dit strikketøj.

Med i prisen får du en kop kaffe/the eller et glas juice samt en voucher til et køb med 10% i Nørkleriet.
Der vil være mulighed for at købe en sandwich eller en ”BMO”

CUSTOM KA’FE – Jernbane Allé 52
Onsdag 3/6 kl. 18-20

Billetpris: 95,-
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/noerklerietsworkshops/strk-kaffe/

Vi glæder os til at se jer!
NØRKLERIET & CUSTOM KA’FE

STRIBER & HULLER

Denne påskes KnitAlong som vi traditionen tro laver i samarbejde med facebookgruppen Sisses Sjaler.

I år strikker vi et hemmeligt tørklæde / lille sjal med både striber & huller i.

Sjalet strikkes i et strømpegarn med lange farveforløb og de ikoniske sort/hvide striber.

Vi har lavet kits af to forskellige garner:
SONIA-kittet består af 100 gram SONIA med lange farveforløb, samt 50 gram sort + råhvidt ARWETTA CLASSIC.
DIP-kittet består af 100 gram DIP med lange farveforløb, samt 50 gram sort + råhvidt ARWETTA CLASSIC.
Både DIP og SONIA er bløde luksusstrømpegarner, lavet af merinould med lange flotte farveforløb.
Der er 12 lækre kits at vælge imellem.
Du kan se dem lige her: https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/sisses-sjaler/


Vi skyder KnitAlong STRIBER & HULLER i gang Palmesøndag d. 29/3. Anden del kommer Skærtorsdag d. 2/4.
Opskrifterne bliver lagt op i Facebookgruppen Sisse’s Sjaler og kan findes i filer.

Materialer:
100 g mønstret strømpegarn (det bliver flottest med lange farveforløb)
50 g sort strømpegarn
50 g (rå)hvidt strømpegarn
Derudover skal du bruge en rundpind nr 3½ (60 eller 80 cm) og 2 strømpepinde nr 3

  • Det er gratis at deltage.
  • Du behøver ikke købe vores garn for at være med, men vi bliver så glade hvis du gør 
  • Denne KnitAlong er et samarbejde mellem Nørkleriet og Facebookgruppen Sisse´s Sjaler (meld dig ind i gruppen på Facebook)
  • Du skal ikke melde dig til for at være med…bare strik med.
  • Del billeder af dit sjal med #sissessjalerpåske2026, så kan vi nemt finde dine billeder.
  • Der kommer en ny del af opskriften d. 29/3 og 2/4 1026

#striberoghuller
Design Sisse Chytræus / ChytræusDesign

Vi glæder os til at strikke sammen med jer

KH Elsebeth & Sisse
Nørkleriet

Anden del er nu i luften og kan findes i Facebookgruppen Sisse’s Sjaler under filer: https://www.facebook.com/groups/807110096092690