ÆGGEJAGTEN…

…er lige om hjørnet!

Foråret er på vej og det er snart tid til PåskeKnitAlong.
Det forgår traditionen tro i samarbejde med Facebookgruppen Sisse’s Sjaler.

ÆggeJagten er et lille asymmetrisk sjal/stort tørklæde, perfekt til forårsbrug.
Sjalet er traditionen tro skruphemmeligt.

Vi har lavet fine kits til ÆggeJagten, som du kan se her:
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/kits/aeggejagten/


Det gør en KÆMPE forskel for os, når vi sælger garn til samstrik & KnitAlongs i Sisse’s Sjaler. Det betyder, at vi kan fortsætte med at lave GRATIS KNITALONGS til jer 🙂

Vi håber at I vil lege med på vores SKRUPGRATIS PÅSKEKNITALONG…det plejer at være sjovt!
Du skal ikke meldes til, bare strik med, hvis du har lyst.
Der er ikke nogen tidsfrist på vores KnitAlong, du strikker bare med i dit eget tempo.
ÆGGEJAGTEN er i to dele og første del kommer lørdag d. 23. marts.
Anden del kommer Skærtorsdag d. 28. marts.

Materialer:
100 gr håndfarvet/mønstret strømpegarn (vi har brugt MEILENWEIT MERINO HANDDYED )
2 x 50 gr ensfarvet strømpegarn (vi har brugt ARWETTA CLASSIC)
Rundpind nr 3½ (80 cm)
Hæklenål 3½

Vi glæder os til at følge med i jeres ÆGGEJAGT’er undervejs, så brug #æggejagten når I deler billeder af dem. Begge dele af opskriften udkommer i facebookgruppen Sisses Sjaler og er SKRUPGRATIS. Hvis du vil købe opskriften samlet, så kan den købes i webshoppen efter påske.

KH Elsebeth, Lotte & Sisse

#æggejagten
Design Sisse Chytræus


JuleHjerteStarter

-en JulelHjerteKnitAlong!

Traditionen tro laver vi, i samarbejde med Facebookgruppen Sisses Sjaler, en KnitAlong med et nyt og hemmeligt sjal.
Hver søndag i advent afslører vi en ny del af opskriften. På den måde får du din helt egen overraskende adventskalender.

Sjalet strikkes i STRØMPEGARN og på pind nr 3½.
(50 gram = 210 meter).
Vi har valgt at strikke i CASHMERI / MEILENWEIT CASHMERE / PEARL i år. Det er lækkert blødt strømpegarn med cashmere.
Vi har også lavet kits i andre strømpegarnstyper.
Du kan se dem her:
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/kits/julehjertestarter/

Vi har pakket kits til nogle sjaler, som vi er sikre på bliver rigtigt flotte.
Foreløbig har vi lavet 8 forskellige, men der kommer flere til, efterhånden som vi får garn hjem.


Materialer til JuleHjerteStarter:
100 g i fv 1 (gerne mønstret)
50 g i fv. 2
50 g i fv. 3
50 g sort
50 g råhvid
Rundpind nr. 3½
To strømpepinde nr. 3½

Du kan også selv vælge farver på dit JuleHjerteStarter. I webshoppen har vi et hav af farver i ARWETTA CLASSIC: https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/arwetta-classic/
Vi har også masser af flerfarvede strømpegarner: https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/meilenweit-4-traadet-stroempegarn/

JuleHjerteStarter er et trekantet (retvinklet) sjal, strikket i forskellige mønstre og farver. Sjalet måler ca. 175 cm i overkanten efter presning/blokning

Vi håber at I vil lege med på vores SKRUPGRATIS ADVENTSKALENDER…det plejer at være sjovt!
Du skal ikke meldes til, bare strik med, hvis du har lyst.
Der er ikke nogen tidsfrist på vores KnitAlong, du strikker bare med i dit eget tempo.
Første del udkommer første søndag i advent d. 3/12.

Vi glæder os til at følge med i jeres JuleHjerteStartere undervejs, så brug #JuleHjerteStarter når I deler billeder af dem. Alle fire dele udkommer i facebookgruppen Sisses Sjaler, men hvis du vil købe opskriften samlet, så kan den købes samlet mellem jul og nytår 🙂

KH Elsebeth, Lotte & Sisse

#julehjertestarter
Design Sisse Chytræus

FredagsStrik…

Vi har fået en god idé!
Hver fredag sommeren over, inviterer vi til FredagsStrik!

Det er helt gratis!

Vi stiller stolene ud og sætter vand over til en kop kaffe-the.
Du er velkommen til at komme forbi vores dejlige butik og strikke med…det er skrupgratis og du behøver ikke melde dig til, bare kom og strik med, hvis du har lyst:-)

FredagStrik hele sommeren

FredagsStrik foregår udendørs, foran Nørkleriet, hvor du kan hygge dig med andre strikkeentusiaster og få et par timers kvalitetstid mellem kl 15 og 17.
Vi strikker med, hvis der ikke er travlt i butikken.

Vi holder FredagsStrik hver fredag, kun undtaget de fredage det regner og på den sidste Store Bededag.

Vi glæder os til at strikke med jer 🙂

KH Elsebeth & Sisse
Nørkleriet

PåskePjank

PåskeKnitAlong 2023

Kære alle sjalselskere!
Nu er vi klar med detaljer og kits til påskens KnitAlong i samarbejde med Facebookgruppen Sisses Sjaler.

Vi er også blevet grebet af årets dille med små tørklæder, så Sisse Chytræus har designet et lille sjal, som passer perfekt til forår & sommer.
Vi er selv ret begejstrede for det nye tørklæde, som vi kalder PÅSKEPJANK.
Tørklædet kommer i to udgaver: Et helt enkelt og et lidt mere pyntet.
Det enkle har fokus på farver i kanten, mens det mere pyntelige har….ja, det kan vi desværre ikke afsløre endnu 😉

Materialer:
ARWETTA CLASSIC (eller andet strømpegarn med 210 meter pr 50 gram)
1 nøgle i 5 forskellige farver:
Fv. 1 (ca. 30 gram)
Sort (ca. 15 gram)
Råhvid (ca. 15 gram)
Fv. 2 (ca. 10 gram)
Fv. 3 (ca. 10 gram i version 1 og ca. 30 gram i version 2)
Strømpepinde og rundpind (80 cm) nr 3

Datoer:
Påskens KnitAlong kommer i to dele.
Første del kommer Palmesøndag og anden del følger Skærtorsdag.

Opskriftdelene lægges ud i Facebookgruppen Sisses Sjaler. Meld dig ind i gruppen, hvis du ikke allerede er medlem.
Her kan du dele billeder af dit tørklæde og se hvad de andre medlemmer lægger ud.
Gruppen har en rar tone, og her er hjælp at hente, hvis man går i stå.
https://www.facebook.com/groups/807110096092690

Kittet indeholder 5 nøgler ARWETTA CLASSIC
og det er faktisk nok til at strikke to PåskePjank af!

https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/kits/paaskepjank/

Du kan se vores farveforslag her, eller selv sammensætte dit eget kit. Vi har Arwetta Classic i mere end 70 flotte farver i vores webshop, så der skulle være mulighed for at finde din helt egen favoritkombi mellem dem:
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/arwetta-classic/

HUSK AT
-det er SKRUPGRATIS at strikke med, når du har meldt dig ind i Facebookgruppen Sisses Sjaler.
-du skal ikke melde dig til KnitAlong, du skal bare strikke med hvis du har lyst.
-Strik i dit eget tempo, der er ikke en slutdato du skal være færdig til.
-du kan bruge garn fra din egen samling, det er ikke et krav at du køber hos os.
-opskriftens dele bliver lagt i Facebookgruppen under filer og bliver liggende bagefter.

Vi håber, at I vil købe garn til jeres PåskePjank hos os i Nørkleriet.
Det er selvfølgelig ikke et krav for at være med, men det vil hjælpe os til fortsat at kunne lave GRATIS KNITALONGS to gange om året til jer.

De bedste forårshilsner fra
Elsebeth & Sisse