Skal vi strikke vore sommersjaler sammen…

Nu er det 3. gang, og derfor er det en tradition!
Vi vil invitere hvemsomhelst til at være med til at strikke et sjal – og i år har vi valgt KUNSTSTYKKET.

KunstStykket strikket i lækre rester!

KUNSTSTYKKET er et sjal som strikkes efter vægt, og derfor kan det strikkes i (stort set) alle typer garn – på den pind, der passer til og i den størrelse du ønsker dig.

Vi strikker KUNSTSTYKKET i en blanding af strømpegarn og silk/kidmohair på pind 5mm.
Vi tager 150 g strømpegarn og 75 g silk/kidmohair (ca. 600 m garn).
Du kan vælge at bruge dine strømpegarnsrester sammen med én farve silk/kidmohair, eller dine silk/kidmohair-rester sammen med én farve strømpegarn – eller du kan give den gas med rester i alle slagser.

Du skal ikke melde dig til for at deltage…du skal bare strikke med, hvis du har lyst!

ingen kits – men…

Vi pakker ikke kits, men vi har mange farveforslag, som du kan lade dig inspirere af. Vi har valgt garntyper, som er i webshoppen, så du selv kan samle dit eget kit – og du er selvfølgelig også velkommen i butikken (eller i dit fine garnlager).
Følg med på Facebook/Instagram, her vil vi løbende lægge nye farveforslag op de næste dage.

https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/arwetta-classic/
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/silk-kid-mohair/

Hvis du ikke allerede har købt opskriften tidligere, kan du finde den her: https://www.noerkleriet.dk/vare/kunststykket/

præmier

Hvis du tager billeder af dit sjal og bruger #kunststykket21, når du lægger det på Facebook eller Instagram, kan du deltage i lodtrækning om fine præmier.

Du kan både lægge billeder op af dit garnvalg, undervejs mens du strikker og når du har lukket af og (måske endda) hæftet ender.

spørgsmål og kommentarer

Undervejs i samstrikken glæder vi os over, når I hjælper hinanden og deler erfaringer både i facebook-gruppen Nørkleriets Venner og Sisses Sjaler. Men hvis I har spørgsmål direkte til os, er det sikreste af spørge her – enten via mail eller som kommentar til dette blogindlæg.

Vi slår op til sjalet d. 12/7…
…Vi håber, at I vil lege med!
Vi glæder os til at strikke KUNSTSTYKKET sammen med jer.

KH Elsebeth & Sisse

Skal vi STRIKKE SAMMEN HVER FOR SIG?

Invitation til KnitAlong…

Facebookgruppen Sisses Sjaler skal snart i gang med deres årlige PåskeKnitAlong og den vil vi gerne invitere dig med til.
Vi strikker PåskeSjalet sammen (det er et sjal der blev designet til en hemmelig PåskeKnitAlong for 3 år siden). PåskeSjalet er oprindelig strikket i bomuld og opskriften er skrevet som en basisopskrift, så du kan bruge lige det garn du har lyst til og bruge pinde der passer (dvs. ca. en p større end banderolen anbefaler). Vi kan anbefale både bomuldsgarn, strømpegarn, babyuld og andre gode blandinger.

Du kan deltage på 2 forskellige måder:
Hvis du er på Facebook kan du melde dig ind i gruppen Sisses Sjaler. Her kan du følge med i hvordan de andres PåskeSjaler skrider frem, selv lægge billeder op og deltage i det virtuelle/sociale liv omkring KnitAlongen. Gruppen har en god og rar tone, som bliver håndhævet.
Her ligger opskriften gratis (sammen med de andre sjaler, som er designet til gruppen).

Hvis du ikke er på Facebook, kan du deltage her på vores hjemmeside.
Opskriften koster 30,- kr, men hvis du køber garn til sjalet, giver vi dig opskriften med gratis.
Du kan sende billeder til os med billeder af dit sjal, så laver vi indlæg, hvor vi løbende viser jeres flotte PåskeSjaler frem.
Her på hjemmesiden trækker vi lod blandt de indsendte billeder om en lækker ting fra Nørkleriet (vi har kun lækre ting;-))

Vi synes at det vil være hyggeligt at STRIKKE SAMMEN HVER FOR SIG i disse tider, hvor vi holder os hjemme og har lidt bedre tid end sædvanligt.

En KnitAlong er det man på dansk ville kalde “samstrik”.
Vi strikker på samme projekt i hver vores farve og garntype. En KnitAlong er ikke en konkurrence og skal ikke være færdig til en bestemt tid, så man strikker i sit helt eget tempo. Man skal ikke melde sig til, bare strikke med.

Vi har pakket nogle kits (indeholder opskrift), både til inspiration og til salg, dem kan du se her:
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/kits/paaskesjalet/
Du kan også komme forbi NØRKLERIETS GARNKIOSK eller skrive til os og få hjælp til et kit i dine egne farver og andre garntyper…vi vil så gerne hjælpe;-)

Vi håber at I vil lege med os på en samstrik …vi slår op med det samme (eller lige når du har lyst;-))

KH Elsebeth & Sisse

Vil du strikke med?

Har du lyst til at strikke med på et sjal?

Vi laver en KnitAlong!
Hvad er en KnitAlong, tænker du måske?
Det er en form for samstrik, hvor vi strikker det samme…i dette tilfælde er det et sjal, der hedder “SolSjalet”!
Det er en hemmelig opskrift, hvor du får en del lørdag d. 13/4 og næste del d. 18/4….alt hvd du ved, er at det er et sjal:-)

Det er gratis at deltage og du skal ikke meldes til, du skal bare strikke med.
Det foregår i Facebookgruppen Sisses Sjaler, så bare meld dig til dér:

https://www.facebook.com/groups/807110096092690/?ref=bookmarks
Der er der flere oplysninger om garnforbrug og pinde!

Gruppen er en sød og venlig gruppe, hvor alle taler pænt og hjælper hinanden med farveforslag og opskriften. Vi deler billeder med hinanden undervejs i processen.
Gruppen handler om Sisses Sjaler og laver KnitAlongs og andre arrangementer i løbet af året. Den bestyres af Lotte, som passer godt på os alle<3

Nørkleriet følger med på sidelinjen og har lavet garnforslag og garnpakker, som du kan se og købe i webshoppen (vi laver flere hvis de bliver udsolgt):

https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/kits/solsjalet/

Så hvis du har tid i din strikkekalender, så vær med til påskeferiestrik:-)

KH Nørkleriet

TusindårsTørklædet

Vil du være med til at strikke TusindårsTørklædet?!?

“Og hvad er nu det?” tænker du måske!

TusindårsTørklædet er et DOGME-TØRKLÆDE.
-det skal laves af mine strømpegarnsrester (dem har jeg rigtig mange af)!
-det skal (“selvfølgelig”, vil nogle sige!) strikkes på p 3½
-det skal være 2½ meter langt (eller mere)!
-jeg skal udfordre mig selv, farvemæssigt, undervejs!

Det vil altså sige, at der ikke er nogen der ved hvordan det kommer til at se ud. Så det er næsten en KnitAlong!!!

Vil du ikke strikke med? Jeg glæder mig til at se dit TusindårsTørklæde undervejs;-)

Materialer:
ca. 450-500 g rester af strømpegarn i masser af forskellige farver&striber
Rundpind nr 3½ (40 eller 60 cm)

…..og opskriften kan du hente skrupgratis lige her:

https://www.noerkleriet.dk/vare/tusindaarstoerklaedet/

KH Sisse