HALLOWEEEEEEEEEN…..

På fredag d. 25/10 bliver det vældig uhyggeligt i Vanløse…på den hyggelige måde, altså!

Hele gaden spærres af og bliver befolket af vampyrer, spøgelser, hekse og andet godtfolk!
Det er 11. gang vi holder Halloween i Jernbane Allé og det plejer at være en rigtig hyggelig og fin aften….og det er skrupgratis, du skal bare tage dig selv og dem du kan lide med.
Gå en tur i gaden og nyd alle lysene, de udklædte folk, alle aktiviteterne og bare det, at Vanløse viser hvor hyggelig (u!) en bydel vi har.

Nørkleriet fejrer i år de lidt større børn…ikke dem der tigger slik og driller, men dem der har lyst til at komme en tur i strikkecafé.
Vi slår derfor dørene op til en omgang hyggelig HalloweenStrik i Nørkleriet med strik & slik.

Vi laver et lille eksklusivt modelsalg med masser af sjaler og andre varme sager…
….og selvfølgelig gode tilbud til dem, som kommer forbi.

Vi hænger nye modeller op i år….mest sjaler og andet varmt!

Vi glæder os til at se jer til lidt uhygge-hygge med garn & pinde i Nørkleriet.

Det er gratis at deltage og du kan købe en kop kaffe mens du er der.
Hele vejen er spærret af fra kl 18 til 21 og vi glæder os til at byde jer velkommen….

KH Nørkleriet

Du kan se mere om Halloween i Vanløse her:
https://oasen2720.dk/event/halloween-i-vanloese-2018/

én model….mange udgaver!

BørnehaveSweater’en er en af vores mest solgte modeller.
Genial i al sin enkelhed (når vi selv skal sige det) er det en superfin og velsiddende basismodel med masser af muligheder for at sætte sit eget præg på den og lave sin helt egen udgave.

BørnehaveSweater’en er strikket på p nr 4, så der findes virkelig mange garntyper der kan bruges….
Modellen er strikket oppefra og ned, så den er let at tilpasse i størrelsen.
Det betyder også at der ikke er nogen montering på sweateren bagefter, bortset fra at hæfte ender.
Halskraven strikkes dobbelt, så den er lækker blød og elastisk og der strikkes venderækker i bærestykket, så pasformen bliver rigtig god for små aktive mennesker.

BørnehaveSweater’en strikket i AlpacaSoft, en lækker uld/alpacablanding, som giver en let lodden overflade.

Strik den i Cotton Merino, som er en blød blanding af merinould og bomuld…en praktisk model, som kan gå i vaskemaskinen efter en tur på legepladsen:

Find alle dine kidmohairrester frem og sortér dem i lækre farvekombinationer….brug to tråde og strik lækre bløde og feminine BørnehaveSweatre:

Man kunne også finde et strømpegarn med fint mønster og bløde det op med råhvid kidmohair….en god blanding på alle måder (der er ikke noget der tager skade af lidt kidmohair, siger Ulla!):

Opskriften kan købes i shoppen….der kan du også finde garnforslag.
https://www.noerkleriet.dk/vare/boernahavesweater/

….men, kom ind til os i Nørkleriet, så viser vi dig hvor mange forskellige udgaver du kan strikke BørnehaveSweater’en i 🙂

God Strikkelyst

KH Nørkleriet

Nu begynder strikkesæsonen…

Aftnerne bliver længere! Det gør ærmerne og buksebenene også!
Strikkesæsonen er i gang igen og vi glæder os til at se jer i butikken.

Det er nu alle de fine garner vi har bestilt, vælter ind ad døren og vi glæder os til at strikke i dem allesammen.
Vi glæder os også til at fortælle jer om dem og lade jer mærke på dem og ikke mindst vise hvilke modeller vi kan anbefale til de forskellige kvaliteter.
I kan også mærke på strikkeprøverne vi har lavet….de fortæller noget om hvad garnet kan og hvilke pinde der skal strikkes på, alt efter hvilket udtryk man ønsker.

Nørkleriet er klar til strikkesæsonen med masser af nyt garn, nye modeller, strikkeskole, café og mange andre aktiviteter, både i og ude af huset….
Vi glæder os til at hjælpe dig og guide dig rundt i den levende garnbutik.

KH Elsebeth & Sisse

Happy Granny Square Day….

…eller glædelig Farmorfirkant Dag!!!

I dag er det Farmorfirkantens dag. Ja, for den har sin egen dag, hvor vi fejrer den og det skal I bestemt ikke snydes for, synes vi.
Farmorfirkanten, eller GrannySquare, som den hedder på engelsk findes i et hav af udgaver og med mange forskellige motiver og mønstre.
Vi forkæler jer derfor med opskrift på et par stykker af dem her:

Almindelig Farmorfirkant

”farmor-firkant”
Brug garn og hæklenål der passer sammen.

4 lm samles til en ring med 1 km.
1. omg: lav 2 lm og derefter 2 stgm , 1 lm, *3 stgm, 1 lm* (dette gentages 2 gange) der afsluttes med en km i 2 lm. Lav derefter 2 km hen over stgm til næste hul (dette gøres på hver omgang).
2. omg: beg m 2 lm, derefter 2 stgm, 1 lm, 3 stgm, 1 lm i samme hul.
*3 stgm, 1 lm, 3 stgm, 1 lm* fortsæt ** omgangen rundt. Slut omg med 1 km i omgs 2. Lm og lav 2 km hen til næste hul hvor næste omg begyndes.
3. omg: 2 lm, 2 stgm, 1 lm, 3 stgm, 1 lm
2. hul: 3 stgm, 1 lm,
3. hul: 3 stgm, 1 lm, 2 gange.
4. hul: 3 stgm, 1 lm
5. hul: 3 stgm, 1 lm, 2 gange
6. hul: 3 stgm, 1 lm
7. hul: 3 stgm, 1 lm, 2 gange
8. hul: 3 stgm, 1 lm.
Slut omg med 1 km i omgs 2. lm og lav 2 km hen til næste hul hvor næste omg begyndes.
4. omg: fortsæt med at lave 2 ”blokke” i hvert hjørne og fortsæt som hidtil.
Fortsæt til firkanten har den ønskede størrelse.

Firkant med cirkel

Materialer: Hæklenål og garn der passer sammen

5 lm samles til en ring med en km.
1) 3 lm, 15 stgm i ringen. Luk med en km i 3. lm.
2) 5 lm,*1 stgm om næste m, 2 lm* (gent i alt 15 gange). Luk omg med km i 3. lm.
3) 1 km om første lm-bue, 3 lm, 2 stgm om lm-bue, 1 lm *3 stgm om næste lm-bue, 1 lm,* (gent om hver bue omg rundt). Luk med km i 3. lm. Bryd garnet og skift farve
4) 1 km om 1. lm-bue, *3 lm, 1 fm om næste lm-bue (i alt 3 gange), 6 lm, 1 fm om næste lm-bue*. Gent omg rundt, dog placeres sidste fm i omgs første km.
5) 1 km om første lm-bue, 3 lm, 2 stgm i samme bue, 3 stgm i hver af de 2 næste 3-lm-buer, *5 stgm, 2 lm, 5 stgm i 6-lm-buen, 3 stgm i hver af de næste 3 lm-buer* gent fra * til * 2 gange mere og slut med 5 stgm, 2 lm, 5 stgm i næste 6-lm-bue. Luk omg med km i 3. lm.
6) 3 lm, 1 stgm i hver stgm til hjørnet, *1 stgm, 1 d-stgm, 1 stgm om lm-buen, 1 stgm i hver m til næste hjørne.* Gent 2 gange mere og afslut med 1 stgm, 1 d-stgm, 1 stgm om lm-bue, herefter 1 stgm i hver m omg ud. luk med km i 3. lm.


God fornøjelse og HAPPY GRANNYSQUARE DAY

KH Elsebeth & Sisse