Vil du være med til en KnitAlong?

Igen i år laver vi en jule-knitalong i samarbejde med Facebookgruppen Sisses Sjaler.

Sisse har designet et hemmeligt sjal, som bliver afsløret lidt ad gangen. Hver søndag i advent, kommer der en ny del af opskriften til sjalet.

Sjalet vi strikker i år, hedder JuleKrymmel.
Det er et (næsten) traditionelt trekantet sjal. Sjalet har et vingefang på ca. 165 cm og en højde på ca. 80 cm.
JuleKrymmel’s sværhedsgrad er let til mellem.
Sjalet strikkes i strømpegarn, så der er masser af muligheder for farver og mønstre.

“Regler” for KnitAlong JuleKrymmel

-Det er skrupgratis at være med!

-Du skal ikke melde dig til for at deltage i JuleKrymmelKnitAlong’en, du skal bare strikke med, hvis du har lyst.

-For at deltage, skal du være medlem af Facebookgruppen Sisses Sjaler. Det er her opskriftens dele bliver afsløret hver søndag. https://www.facebook.com/groups/807110096092690
(Hvis du ikke vil på Facebook, kan opskriften købes samlet her i vores webshop efter 4. søndag i advent).

-Garnforbrug:
Strømepgarn i 50 grams nøgler / 210 meter. Du kan se farveforslag på billederne.
4 nøgler mønstret / 1 nøgle sort / 1 nøgle hvidt / 1 nøgle ensfarvet / en lille rest i en sjov farve.
Rundpinde nr 3½ og 4 mm.

-Når du deler billeder af dit JuleKrymmelSjal, så brug #julekrymmel, så alle kan finde billederne.

Vi håber at du vil lege med og strikke din egen udgave af JuleKrymmel….vi glæder os til at følge med på sidelinjen!

KH Nørkleriet
& Facebookgruppen Sisses Sjaler

ADVENTSKALENDER 2020

Nu er den her, Nørkleriets AdventsKalender 2020


Kalenderen indeholder 4 pakker, én til hver søndag i advent.
I hver pakke er der garn og opskrift til et projekt og en lille hyggelig overraskelse.
Der er noget til halsen, til hovedet, til småting og til hænderne eller fødderne.

Du kan vælge at få din adventskalender i FRISKE FARVER eller FREDELIGE FARVER.

PRIS 500,- kr
(værdi ca 650,- kr)

Sidste dag for bestilling er fredag 20/11. Få kalenderen hjem eller afhent i butikken.
Du kan forudbestille din adventskalender her.
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/kits/adventskalender/

Igen i år laver vi også STRØMPEGARNSJULEKALENDER.
Her får du 24 små nøgler mønstret strømpegarn og en multiopskrift med forslag til hvad du kan strikke af strømpegarnet.

Strømpegarnskalenderen koster 300,- kr

…og du kan bestille den lige her:
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/kits/julekalender-med-stroempegarn/

Og så er der jo vores gamle kending: NØRKLERIETS KLUDEKALENDER

Her får du et nøgle bomuldsgarn, så du kan strikke en klud hver dag i december lige til jul. I pakken er der opskrift på forskellige klude, til både hæklenålen og strikkepinden.

KLUDEKALENDEREN koster 300,- kr og den kan bestilles her:
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/kits/noerkleriets-kludekalender/

Kalenderne kan forudbestilles til og med 20/11…herefter pakker vi og sender dem, så de er klar til at pakke op til advent 🙂

Vi glæder os til at overraske dig i december….

KH Elsebeth & Sisse

Sommer i Nørkleriet…

Vi er blevet spurgt flere gange om vi holder sommerlukket…..
….det gør vi ikke 😉
Vi holder åbent hele sommeren!

Hold øje med eventuelle ændrede åbningstider.

De bedste Sommerhilsner

Elsebeth & Sisse

BACK TO NORMAL!

Tilbage til “normalen” er vist så meget sagt, men vi har valgt at åbne butikken, så du igen kan komme indenfor og se på garn og opskrifter i Nørkleriet.

Vi har lavet nye “husregler”, så vi alle kan være trygge i butikken:
– Kom indenfor, når du har sprittet hænder. Vi har sat håndspritten frem!
– Højst 3 kunder i butikken, så kan vi alle være der!

Vi har også rokeret lidt om, så det er mere logisk hvilken vej man skal bevæge sig og gør det lettere at gå udenom hinanden.

Vi glæder os til at se jer INDENFOR I NØRKLERIET igen.

KH Elsebeth & Sisse

Åbningstiderne er helt som i de gode, gamle dage:

Tirsdag – fredag 11-17.30
Lørdag 10-13 (sommeråbningstid)