Nyt år – nye planer…

Hold da helt op, hvor bliver vi trænet i at finde nye veje og gøre tingene på nye måder.
I år har vi prøvet at åbne en garnkiosk i døråbningen, begrænse besøgstallet, se på farver gennem duggede briller og farveforstyrrende skærme, ustabile og uforudsigelige leverancer og masser af restordrer – sammen med jer.
Og nu prøver vi noget nyt igen…
I disse tider er vi særligt glade for vores strikkestunder, hvor vi kan hvile hovedet og samle os sammen – og vi vil stadig gerne være her for jer, så I også kan nørkle jeres hoved på plads.

I de næste uger kan vi kun være sammen i telefonen og i den virtuelle verden. Det er selvfølgelig udfordrende kun at kunne hjælpe og inspirere på den måde, men vi har lagt en plan…

Bestil, betal og hent

Webshoppen er stadig åben – og der er mulighed for at hente pakker i døren tirsdag – fredag 16-17

Vi pakker og sender regelmæssigt, hvis du gerne vil have din ordre tilsendt.

Telefontid

Når vi nu ikke kan tale sammen ansigt til ansigt, må vi nøjes med telefonen.
Elsebeth er klar til at hjælpe dig tirsdag – fredag 10-13. Vi svarer også på sms.

Januar-/lockdowntilbud

Vi har benyttet anledningen til at gøre grundigt rent i butikken og finde gode tilbud, som vi løbende vil lægge i webshoppen. Der bliver også fyldt op i lækkert lagersalg med mellemrum – og så lægger vi også flere af vores kvaliteter fra butikken i webshoppen.
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/lockdowntilbud/

Desuden er vi gået i gang med at lave flere små opskrifter til jer, som I kan hente her.
Både inspiration til at få bugt med rester og ideer til det nye garn, som vi lægger i webshoppen…

Særlige ønsker og behov – kan du ikke finde det, du leder efter

Husk nu, at I altid er velkomne til at sende os en mail, hvis I ikke kan finde det, I leder efter, eller er i tvivl om noget andet. Vi svarer så godt og så hurtigt vi kan.

LÆKKERT LAGERSALG

Vi har opdaget, at I også er glade for LÆKKERT LAGERSALG.
Så derfor åbner vi en afdeling for det i webshoppen!

LÆKKERT LAGERSALG

Vi har ingen sørgelige rester, men nogle sidste ensomme nøgler fortjener også at komme ud til gode hjem.

Priserne vil være reduceret med 30-80 %, så der er rigtig meget at spare.

Her kan du se hvad vi har i det LÆKRE LAGERSALG i dag:
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/her-kan-du-se-og-koebe-gode-tilbud-fra-noerkleriet/

KH Elsebeth & Sisse

NB!
Varerne i DET LÆKRE LAGERSALG byttes ikke og tages ikke retur.
Varerne kan kun købes i webshoppen, men du kan bestille til afhentning i Nørkleriet, hvis du vil spare portoen (varen er klar til afhentning i det øjeblik den er købt).