Vi har fået en god idé! Hver fredag sommeren over, inviterer vi til FredagsStrik!
Det er helt gratis!
Vi stiller stolene ud og sætter vand over til en kop kaffe-the. Du er velkommen til at komme forbi vores dejlige butik og strikke med…det er skrupgratis og du behøver ikke melde dig til, bare kom og strik med, hvis du har lyst:-)
FredagStrik hele sommeren
FredagsStrik foregår udendørs, foran Nørkleriet, hvor du kan hygge dig med andre strikkeentusiaster og få et par timers kvalitetstid mellem kl 15 og 17. Vi strikker med, hvis der ikke er travlt i butikken.
Vi holder FredagsStrik hver fredag, kun undtaget de fredage det regner og på den sidste Store Bededag.
Kære alle sjalselskere! Nu er vi klar med detaljer og kits til påskens KnitAlong i samarbejde med Facebookgruppen Sisses Sjaler.
Vi er også blevet grebet af årets dille med små tørklæder, så Sisse Chytræus har designet et lille sjal, som passer perfekt til forår & sommer. Vi er selv ret begejstrede for det nye tørklæde, som vi kalder PÅSKEPJANK. Tørklædet kommer i to udgaver: Et helt enkelt og et lidt mere pyntet. Det enkle har fokus på farver i kanten, mens det mere pyntelige har….ja, det kan vi desværre ikke afsløre endnu 😉
Materialer: ARWETTA CLASSIC (eller andet strømpegarn med 210 meter pr 50 gram) 1 nøgle i 5 forskellige farver: Fv. 1 (ca. 30 gram) Sort (ca. 15 gram) Råhvid (ca. 15 gram) Fv. 2 (ca. 10 gram) Fv. 3 (ca. 10 gram i version 1 og ca. 30 gram i version 2) Strømpepinde og rundpind (80 cm) nr 3
Datoer: Påskens KnitAlong kommer i to dele. Første del kommer Palmesøndag og anden del følger Skærtorsdag.
Opskriftdelene lægges ud i Facebookgruppen Sisses Sjaler. Meld dig ind i gruppen, hvis du ikke allerede er medlem. Her kan du dele billeder af dit tørklæde og se hvad de andre medlemmer lægger ud. Gruppen har en rar tone, og her er hjælp at hente, hvis man går i stå. https://www.facebook.com/groups/807110096092690
Kittet indeholder 5 nøgler ARWETTA CLASSIC …og det er faktisk nok til at strikke to PåskePjank af!
Du kan se vores farveforslag her, eller selv sammensætte dit eget kit. Vi har Arwetta Classic i mere end 70 flotte farver i vores webshop, så der skulle være mulighed for at finde din helt egen favoritkombi mellem dem: https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/arwetta-classic/
HUSK AT -det er SKRUPGRATIS at strikke med, når du har meldt dig ind i Facebookgruppen Sisses Sjaler. -du skal ikke melde dig til KnitAlong, du skal bare strikke med hvis du har lyst. -Strik i dit eget tempo, der er ikke en slutdato du skal være færdig til. -du kan bruge garn fra din egen samling, det er ikke et krav at du køber hos os. -opskriftens dele bliver lagt i Facebookgruppen under filer og bliver liggende bagefter.
Vi håber, at I vil købe garn til jeres PåskePjank hos os i Nørkleriet. Det er selvfølgelig ikke et krav for at være med, men det vil hjælpe os til fortsat at kunne lave GRATIS KNITALONGS to gange om året til jer.
I samarbejde med Facbookgruppen Sisses Sjaler laver vi traditionen tro en “AdventsKalenderKnitAlong”, altså en KnitAlong, hvor du får en del af opskriften til et sjal hver søndag i advent.
I år hedder sjalet 19 GRADER PÅ KONTORET. Vi skal alle spare på varmen og trænger derfor til et STORT SJAL, som kan holde os varme mens vi arbejder. -eller i sofaen! -eller når vi går tur! -eller når vi bare trænger til et stort uldent kram!
Sjalet strikkes i STRØMPEGARN og på pind nr 3½. (75-80 % uld / 20-25 % nylon. 50 gram = 210 meter).
Materialer: STRØMPEGARN: 100 gram mønstret strømpegarn (fv. 1). 100 gram råhvid og 100 gram sort. 50 gram af hver farve: orange (= fv. 2), blå (= fv. 3), gul (= fv. 4), grøn (= fv. 5) Rundpinde (60 eller 80 cm) nr 3½ 1 strømpepind nr 3½ 2 strømpepinde nr 3 (helst korte)
Vi håber at I vil lege med på vores SKRUPGRATIS ADVENTSKALENDER…det plejer at være sjovt! Du skal ikke meldes til, bare strik med, hvis du har lyst. Der er ikke nogen tidsfrist på vores KnitAlong, du strikker bare med i dit eget tempo.
Vi glæder os til at følge med i jeres 19GraderPåKontoret undervejs, så brug #19graderpåkontoret når I deler billeder af dem. Alle fire dele er udkommet i facebookgruppen Sisses Sjaler, men hvis du vil købe opskriften samlet, så ligger den her: https://www.noerkleriet.dk/vare/19-grader-paa-kontoret-opskrift/
Igen i år laver vi en jule-knitalong i samarbejde med Facebookgruppen Sisses Sjaler.
Sisse har designet et hemmeligt sjal, som bliver afsløret lidt ad gangen. Hver søndag i advent, kommer der en ny del af opskriften til sjalet.
Sjalet vi strikker i år, hedder JuleKrymmel. Det er et (næsten) traditionelt trekantet sjal. Sjalet har et vingefang på ca. 165 cm og en højde på ca. 80 cm. JuleKrymmel’s sværhedsgrad er let til mellem. Sjalet strikkes i strømpegarn, så der er masser af muligheder for farver og mønstre.
Garnforslag til sjalet JuleKrymmel
Her er vores forslag til farver på JuleKrymmel. Vi blev blæst bagover af interessen for garnet, så vi kan desværre ikke lave flere af disse kits….men, kig i webshoppen eller kom i Nørkleriet, så kan vi hjælpe dig med et kit i andre garner/farver.
“Regler” for KnitAlong JuleKrymmel
-Det er skrupgratis at være med!
-Du skal ikke melde dig til for at deltage i JuleKrymmelKnitAlong’en, du skal bare strikke med, hvis du har lyst.
-For at deltage, skal du være medlem af Facebookgruppen Sisses Sjaler. Det er her opskriftens dele bliver afsløret hver søndag. https://www.facebook.com/groups/807110096092690 (Hvis du ikke vil på Facebook, kan opskriften købes samlet her i vores webshop efter 4. søndag i advent).
-Garnforbrug: Strømepgarn i 50 grams nøgler / 210 meter. Du kan se farveforslag på billederne. 4 nøgler mønstret / 1 nøgle sort / 1 nøgle hvidt / 1 nøgle ensfarvet / en lille rest i en sjov farve. Rundpinde nr 3½ og 4 mm.
-Når du deler billeder af dit JuleKrymmelSjal, så brug #julekrymmel, så alle kan finde billederne.
Vi håber at du vil lege med og strikke din egen udgave af JuleKrymmel….vi glæder os til at følge med på sidelinjen!
KH Nørkleriet & Facebookgruppen Sisses Sjaler
Administrer samtykke til cookies
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.