Har du noget du mangler?!?

Vi lægger mange billeder op på Facebook og Instagram af vores designs og lækre garner. Det er desværre ikke alle tingene og tilbuddene der når at komme i webshoppen.

Du er mere end velkommen til at skrive til os, hvis der er noget du mangler:
1: Du skriver til os på hjemmesiden (eller på mailen).
2: Vi pakker det du ønsker, derefter laver vi en specialordre og lægger det i webshoppen.
3: Du køber din ordre og vi skynder os på posthuset.

Simple as that:-)

Så husk, hvis du har noget du mangler…skriv til os
#deskrivervipakker

KH
Elsebeth & Sisse

morgenmøde & inspiration

Hvad bliver I inspireret af? Det bliver vi ofte spurgt om.
-det kan være rigtig mange ting, farver, lyde og ord!

Som i går morges, hvor vi havde hyggemorgenmadsplanlægning.
Pludselig er bordet fuld af garn, strikkeprøver, kaffekopper, broderier og planter, som giver en lækker farvekombination. Så er det bare om at få kameraet og blyanten frem og grifle idéerne ned.

…..og vi er mindst lige så spændte, på hvad det bliver til, selv!
Idéer har det med at mutere, eller udvikle sig, om man vil. Bedst som man tror, at nu er designet klar til strik, så kommer der nye idéer som man ikke kan sidde overhørig.
Men, det ligger fast her, at det kommer til at dreje sig om kidmohair, pailletter, lidt glims og rosa! Så nu skal der strikkes!
Og I kan se med til sommer, når kollektionen til Cewec bliver afsløret:-)

Glædelig onsdag til alle
KH
Elsebeth & Sisse

Hverdag igen!

Messen er for længst slut! Der er ryddet op og lagt på plads!
Vi vil gerne sige tak til alle jer, der kom forbi og hilste på os på standen….vi er så taknemmelige for at have så søde og strikkeglade kunder.

Vi fik lov at se en masse af jeres flotte sjaler og vi synes faktisk, at det er sjovt og rart at se hvad I har strikket. I kan selv se lidt med her:

….som vi altid har sagt: Man kan aldrig få for mange sjaler!

Hvis du heller ikke kan få for mange sjaler, så kan Facebook-gruppen Sisses Sjaler være noget for dig.
Gruppen er et strikkefællesskab om Sisses Sjaler, som bestyres kærligt af Lotte Arleth. Her kan du få masser af inspiration og deltage i gruppens KnitAlongs et par gange om året…og det er helt gratis at være med!
Senest har gruppen i samarbejde med Knitwork lavet en “Social KnitAlong”, hvor medlemmerne kunne mødes og strikke sammen forskellige steder i landet. Gruppen har også været medvirkende til en masse venskaber, både “online” og i virkeligheden. Gruppen holder en god tone, så den altid er rar at være med i.
Nørkleriet er med på sidelinjen og hjælper med at sætte garn sammen til netop dit yndlingssjal. Du kan altid skrive til os og få hjælp til at pakke et kit, så laver vi en specialordre netop til dig og lægger den i webshoppen.

God strikkelyst…det er strikkevejr i dag:-)
KH
Elsebeth & Sisse

Så er vi klar til messe!

Vi har forvandlet det her:

til det her……


Standen er sat op og vi synes den er blevet fin og indbydende…..vi glæder os til at byde jer velkommen på AOHmessen 2019 (det er den dér i Rødovre Hallen, her i weekenden fra 1. til 3. februar ) http://altomhaandarbejde.dk/dk/messe 

Du kan møde Nørkleriet på stand nr 4.3 lige inden for døren.

OG du kan deltage i vores konkurrence om at vinde Nørkleriets / ChytræusDesigns bøger…du skal bare komme ind på standen, så fortæller vi dig hvad du skal gøre for at deltage:-)

Gunda passer Nørkleriet mens vi er væk, så butikken er åben og i gode hænder !
(fredag 11-17.30 og lørdag 10-14).

KH
-ses på stand 4.3
Elsebeth & Sisse