Det’ for vildt!

Der er nemlig helt vildt!
TusindårsTørklædet er nu blevet downloadet 690 gange!

TusindårsTørklædet var egentlig bare ment som en sjov idé til mig selv og alle mine rester af lækre strømpegarner, som er blevet tilovers fra mine sjaler gennem tiden. Det skulle bare være et uforpligtende strikketøj til at have med i tasken (så længe det altså kunne være dér!!!).
-Det ville heller ikke gøre noget, hvis det blev et tosset “Pippi-tørklæde”, som i virkeligheden ikke matchede hele vejen (man ser jo sjældent et sjal eller tørklæde i en helhed, med mindre det er på billeder!)…bare det ser fedt ud når man har det på.
-Det skulle også være et strikketøj, hvor jeg kunne slå hjernen fra og bare nyde at strikke rundt og rundt og rundt og rundt lige til jeg ikke gad mere…eller der ikke var mere garn (som om!). Der er ikke noget bedre end sådan en omgang TerapiStrik.
Antallet af downloads trækker i retning af, at vi alle trænger til ca. 2½ meter med brug af garnrester (til glorien), masser af TerapiStrik (til hjernen) og at vi bare altid trænger til et fedt tørklæde!!!

Vi følger med på sidelinjen og glæder os over at så mange af jer vil lege med…husk at hashtagge jeres opslag med #tusindårstørklædet, så kan vi meget lettere finde dem!

Glædelig Strikkelyst!
#terapistrik
#tusindårstørklædet
#deteraltidstrikkevejr
#nørkleriet

https://www.noerkleriet.dk/vare/tusindaarstoerklaedet/

TusindårsTørklædet

Vil du være med til at strikke TusindårsTørklædet?!?

“Og hvad er nu det?” tænker du måske!

TusindårsTørklædet er et DOGME-TØRKLÆDE.
-det skal laves af mine strømpegarnsrester (dem har jeg rigtig mange af)!
-det skal (“selvfølgelig”, vil nogle sige!) strikkes på p 3½
-det skal være 2½ meter langt (eller mere)!
-jeg skal udfordre mig selv, farvemæssigt, undervejs!

Det vil altså sige, at der ikke er nogen der ved hvordan det kommer til at se ud. Så det er næsten en KnitAlong!!!

Vil du ikke strikke med? Jeg glæder mig til at se dit TusindårsTørklæde undervejs;-)

Materialer:
ca. 450-500 g rester af strømpegarn i masser af forskellige farver&striber
Rundpind nr 3½ (40 eller 60 cm)

…..og opskriften kan du hente skrupgratis lige her:

https://www.noerkleriet.dk/vare/tusindaarstoerklaedet/

KH Sisse

Chunky Business…for alle størrelser!

Mød Chunky Business:

Chunky Business er Nørkleriets / Chytræus Designs nye bog.

Den er, som titlen antyder, fyldt med strik på grove pinde…. men de fleste af modellerne er også til at strikke i store størrelser.
Jeg har fået en del søde og glade reaktioner fra strikkere, der ønsker sig modeller i store størrelser, for de kunne godt lide det enkle snit, der er i bogen.
Det er ikke altid let at graduere op til store størrelser, da det er forskelligt, om man “har til gården eller gaden” , men jeg har gjort et forsøg, og så må man jo vurdere, hvilken model der klæder én selv bedst, og hvilken man bedst kan lide.

Her er en oversigt over størrelserne på de forskellige modeller i bogen:
(målt i modellens overvidde på største størrelse i opskriften)
Kimonoen: 143 cm
Skyen: 128 cm
Stjernen: 140 cm
Victoria: 154 cm
Sweateren fra Malmø: 129 cm
Resteriet: 131 cm
Orangen: 132 cm

Vi håber, at strikkere i alle størrelser får glæde af bogen! Sisse er selv ved at strikke Kimonoen op i Kauni (2 tråde) og pønser klart på at lave Stjernen til foråret, bare i noget blød mohair.
Elsebeth overvejer Sweateren fra Malmø!
Gunda har allerede strikket Kimonoen i rød+koral kidmohair!

Hvilken model kunne du tænke dig at strikke fra bogen?????
Sweateren fra Malmø, bare i rød?
Orangen i lilla?
Skyen i blå?
Fortæl os det som en kommentar her, så trækker vi lod om to Chunky Business-bøger!
Vi trækker to vindere på fredag 15. februar lige før lukketid

KH
Elsebeth & Sisse

Teknisk torsdag

Savner du nogen at strikke sammen med? Er der for langt mellem nørklenørderne i din omgangskreds? Har du lyst til at lære nyt eller forfine dine teknikker? Vil du opleve glæden ved at dele sine succes’er udi garn og håndarbejde med nogen, som virkelig forstår dig…

I Nørkleriet er der plads til dig! Og vi har flere forskellige tilbud:

Strikkecaféen ONSDAG 18-20
Her strikker og hækler og hygger vi med vores egne projekter. Vi hjælpes ad – både med at finde nye ideer og med at få styr på opskrifter og drilske masker.
Tilmelding i butikken eller på sms

#teknisktorsdag TORSDAG 18-20
Her er vi en mindre gruppe – højst 6 – og der er et tema for aftnen. Her kan man nørde i dagens tema, lære nyt og forfine sine teknikker. Aftnernes tema kan ses her på hjemmesiden under “workshops”, hvor man også køber sin plads

Udendørs Strikkecafé i Nørkleriet

Hæld også øje med vores andre arrangementer, hvor du kan strikke sammen med Nørkleriet.
Vi holder fx International Strikkedag, KnitAlongs og udendørs strikkecafé en gang i mellem.