19 Grader På Kontoret

-en KnitAlong til de kuldskære!

I samarbejde med Facbookgruppen Sisses Sjaler laver vi traditionen tro en “AdventsKalenderKnitAlong”, altså en KnitAlong, hvor du får en del af opskriften til et sjal hver søndag i advent.

Det er skrupgratis at være med, du skal bare melde dig ind i Facebookgruppen Sisses Sjaler, som bliver bestyret af Lotte. Ønsker du ikke at være med på Facebook, kan du købe opskriften her: https://www.noerkleriet.dk/vare/19-grader-paa-kontoret-opskrift/

I år hedder sjalet 19 GRADER PÅ KONTORET.
Vi skal alle spare på varmen og trænger derfor til et STORT SJAL, som kan holde os varme mens vi arbejder.
-eller i sofaen! -eller når vi går tur! -eller når vi bare trænger til et stort uldent kram!

Sjalet strikkes i STRØMPEGARN og på pind nr 3½.
(75-80 % uld / 20-25 % nylon. 50 gram = 210 meter).

Materialer:
STRØMPEGARN:
100 gram mønstret strømpegarn (fv. 1).
100 gram råhvid og 100 gram sort.
50 gram af hver farve: orange (= fv. 2), blå (= fv. 3), gul (= fv. 4), grøn (= fv. 5)
Rundpinde (60 eller 80 cm) nr 3½
1 strømpepind nr 3½
2 strømpepinde nr 3 (helst korte)

#19graderpåkontoret
Idé & design CHYTRÆUS

Her er et par farveforslag til jer.

Hvis du selv vil sammensætte dit eget kit, så kan du se farver her:
Ensfarvet strømpegarn: https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/arwetta-classic/
Mønstret strømpegarn: https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/meilenweit-4-traadet-stroempegarn/
Håndfarvet strømpegarn: https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/selma/ og https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/meilenweit-merino-handdyed/

Vi håber at I vil lege med på vores SKRUPGRATIS ADVENTSKALENDER…det plejer at være sjovt!
Du skal ikke meldes til, bare strik med, hvis du har lyst.
Der er ikke nogen tidsfrist på vores KnitAlong, du strikker bare med i dit eget tempo.

Vi glæder os til at følge med i jeres 19GraderPåKontoret undervejs, så brug #19graderpåkontoret når I deler billeder af dem. Alle fire dele er udkommet i facebookgruppen Sisses Sjaler, men hvis du vil købe opskriften samlet, så ligger den her: https://www.noerkleriet.dk/vare/19-grader-paa-kontoret-opskrift/

KH Elsebeth, Lotte & Sisse

Jul i Juli

-en sommersamstrik!

Vi synes, at det er så hyggeligt at strikke sammen om sommeren og i år har vi valgt, at det skal være DrageHalen vi strikker sammen.
DrageHalen er et lille sjal/tørklæde, som er sjovt at strikke og som snildt kan bruges en kølig sommeraften.

DrageHalen er designet af Sisse og er stadig, her flere år senere, dét sjal hun bruger mest i hverdagen. Det lille sjal er godt til både indendørs- og sommerbrug og kan bruges som pynt til ensfarvet tøj

Du kan være med på 3 måder:

Juli-kalenderen består af
– en hjemmesyet strikkepose i genbrugsstof – vi skriver dit eget navn på (eller det, du vælger, der skal stå).
– masser af små garn-duller i alle regnbuens farver (hovedsaligt mønstret strømpegarn)
– en større sort og hvid garn-dulle til de grafiske striber
– opskrift på DrageHalen.

Posen fungerer som en lille (juli)kalender. Hver dag tager du en garn-dulle og strikker videre på sjalet. Du bestemmer selv, om du må snyde, eller om det er helt tilfældigt, hvilken farve det bliver.
På den måde bliver hver DrageHale unik.

Kitpris: 349,- (begrænset antal 25)

Tone-i-tone-kittet:
Kittet for dem, som gerne vil vide hvordan det færdige resultat bliver!
Dette kit består af
– 100 gram håndfarvet Meilenweit
– 2 nøgler Arwetta Classic
– opskrift på DrageHalen.

Man begynder i den ene ende med det håndfarvede/mønstrede garn, laver striber med Meilenweit og Arwetta Classic på midten, og fortsætter herefter med Arwetta Classic, som er ensfarvet.

Kitpris: 229,- kr

Freestyler-modellen:
Du køber opskriften af os og finder garn selv…så er der fri leg på alle hylder og du kan selv finde på lige de striber og farver du har lyst til.
Garnforbrug ca. 150 gram: 10 gram sort, 10 gram hvidt, 130 gram mønstret strømpegarn (210 meter pr 50 gram).

Opskriften koster 30 ,- kr og kan købes fra 21.juni på webshoppen.



Find pind 3½ frem mens du venter…
Det bliver muligt at forudbestille kits fra 16.juni, og vi sender i løbet af uge 25.
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/kits/jul-i-juli/

Vi begynder at strikke 1.juli 🙂

KH Elsebeth & Sisse

Skal vi strikke vore sommersjaler sammen…

Nu er det 3. gang, og derfor er det en tradition!
Vi vil invitere hvemsomhelst til at være med til at strikke et sjal – og i år har vi valgt KUNSTSTYKKET.

KunstStykket strikket i lækre rester!

KUNSTSTYKKET er et sjal som strikkes efter vægt, og derfor kan det strikkes i (stort set) alle typer garn – på den pind, der passer til og i den størrelse du ønsker dig.

Vi strikker KUNSTSTYKKET i en blanding af strømpegarn og silk/kidmohair på pind 5mm.
Vi tager 150 g strømpegarn og 75 g silk/kidmohair (ca. 600 m garn).
Du kan vælge at bruge dine strømpegarnsrester sammen med én farve silk/kidmohair, eller dine silk/kidmohair-rester sammen med én farve strømpegarn – eller du kan give den gas med rester i alle slagser.

Du skal ikke melde dig til for at deltage…du skal bare strikke med, hvis du har lyst!

ingen kits – men…

Vi pakker ikke kits, men vi har mange farveforslag, som du kan lade dig inspirere af. Vi har valgt garntyper, som er i webshoppen, så du selv kan samle dit eget kit – og du er selvfølgelig også velkommen i butikken (eller i dit fine garnlager).
Følg med på Facebook/Instagram, her vil vi løbende lægge nye farveforslag op de næste dage.

https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/arwetta-classic/
https://www.noerkleriet.dk/vare-kategori/garn/silk-kid-mohair/

Hvis du ikke allerede har købt opskriften tidligere, kan du finde den her: https://www.noerkleriet.dk/vare/kunststykket/

præmier

Hvis du tager billeder af dit sjal og bruger #kunststykket21, når du lægger det på Facebook eller Instagram, kan du deltage i lodtrækning om fine præmier.

Du kan både lægge billeder op af dit garnvalg, undervejs mens du strikker og når du har lukket af og (måske endda) hæftet ender.

spørgsmål og kommentarer

Undervejs i samstrikken glæder vi os over, når I hjælper hinanden og deler erfaringer både i facebook-gruppen Nørkleriets Venner og Sisses Sjaler. Men hvis I har spørgsmål direkte til os, er det sikreste af spørge her – enten via mail eller som kommentar til dette blogindlæg.

Vi slår op til sjalet d. 12/7…
…Vi håber, at I vil lege med!
Vi glæder os til at strikke KUNSTSTYKKET sammen med jer.

KH Elsebeth & Sisse

Vil du være med til en KnitAlong?

Igen i år laver vi en jule-knitalong i samarbejde med Facebookgruppen Sisses Sjaler.

Sisse har designet et hemmeligt sjal, som bliver afsløret lidt ad gangen. Hver søndag i advent, kommer der en ny del af opskriften til sjalet.

Sjalet vi strikker i år, hedder JuleKrymmel.
Det er et (næsten) traditionelt trekantet sjal. Sjalet har et vingefang på ca. 165 cm og en højde på ca. 80 cm.
JuleKrymmel’s sværhedsgrad er let til mellem.
Sjalet strikkes i strømpegarn, så der er masser af muligheder for farver og mønstre.

“Regler” for KnitAlong JuleKrymmel

-Det er skrupgratis at være med!

-Du skal ikke melde dig til for at deltage i JuleKrymmelKnitAlong’en, du skal bare strikke med, hvis du har lyst.

-For at deltage, skal du være medlem af Facebookgruppen Sisses Sjaler. Det er her opskriftens dele bliver afsløret hver søndag. https://www.facebook.com/groups/807110096092690
(Hvis du ikke vil på Facebook, kan opskriften købes samlet her i vores webshop efter 4. søndag i advent).

-Garnforbrug:
Strømepgarn i 50 grams nøgler / 210 meter. Du kan se farveforslag på billederne.
4 nøgler mønstret / 1 nøgle sort / 1 nøgle hvidt / 1 nøgle ensfarvet / en lille rest i en sjov farve.
Rundpinde nr 3½ og 4 mm.

-Når du deler billeder af dit JuleKrymmelSjal, så brug #julekrymmel, så alle kan finde billederne.

Vi håber at du vil lege med og strikke din egen udgave af JuleKrymmel….vi glæder os til at følge med på sidelinjen!

KH Nørkleriet
& Facebookgruppen Sisses Sjaler