Sommerferie i Nørkleriet

….fra 14/7 til og med 29/7

Nørkleriet holder sommerferie – men, webshoppen er åben hele døgnet som sædvanligt!

Du kan købe opskrifter lige på stedet og med det samme, nøjagtigt som man plejer.
Fysiske varer sendes et par gange om ugen i ferien, så der vil et par dages ekstra ventetid på dem.

Vi ønsker jer alle en dejlig ferie med masser af strikketid og en lille is i ny & næ…og vi glæder os til at se jer igen efter ferien til en ny og spændende strikkesæson.

KH Elsebeth & Sisse

Plastikfri Juli

I en butik bruges der meget plastik…alt for meget plastik!
Når kunderne køber garn, får de det i en pose.
Når vi køber garn, kommer det pakket i plastikposer
Vi har længe været opmærksomme på al den plastik der er kommet ind i butikken, på den ene eller den anden måde.
Vi har selvfølgelig affaldssorteret så godt vi kunne og prøvet at minimere det antal plastikposer, der bliver rakt over disken.

Nu prøver vi for alvor at reducere vores “engangsplastik-aftryk”
Vi har fået gode idéer gennem https://www.plasticfreejuly.org/ hvor man kan læse en masse om at nedbringe og sænke eller eliminere sit forbrug af engangsplastik.

SÅ:
-Når du handler i Nørkleriet, får du ikke længere dit garn i en plastikpose.
Vi er gået over til papirsposer og har kun nogle få genbrugsplastikposer til nødstilfælde såsom skybrud og snestorm.
-Den plast vi modtager fra grossisterne bliver genbrugt.
Vi bruger fx poserne som opbevaring på lageret eller som kassefyld (i stedet for bobleplast) når vi sender varer. De sidste bliver affaldssorteret.
-Vi arbejder på at løse plastproblemet når vi pakker kits, så vi leder efter en god bæredygtig løsning mens vi bruger de sidste cellofanposer.
-og det er ikke bare noget vi gør i juli! Vi fortsætter selvfølgelig 🙂

Vi er godt klar over, at vores lille indsats ikke redder kloden. Men, hvis vi kan være med til at vende tankegangen og ændre holdninger og vaner, så er det et godt første skridt på vejen, til en bedre og renere verden.

KH Elsebeth & Sisse

Her er en idé til et miljøvenligt sommerferieprojekt…strik eller hækl dig et indkøbsnet i bomuld -og hvis du har rester liggende, så bliver det endnu mere bæredygtigt:-)
https://www.noerkleriet.dk/vare/strikket-indkoebsnet/
https://www.noerkleriet.dk/vare/haeklet-indkoebsnet/
(opskrift 10,- kr stk)